• Fri fragt over 499,- Fri fragt over 499,-
  • 101 dages returret 101 dages returret
  • Levering 1 - 3 hverdage Levering 1 - 3 hverdage
  • Dansk webshop med eget lager Dansk webshop med eget lager

Sådan renser og plejer du din hunds poter 🐾

Oprettet d.

Tænk, hvis du gik barfodet rundt en hel dag… Ud ad døren om morgenen uden sko på. Først hen over fortovet, videre gennem det våde græs, en tur ned ad grusstien med små sten og selvfølgelig direkte gennem mudderpølen (der tydeligvis var umulig at gå udenom 🤭), inden snuden igen vender hjemad.

 

Når du kommer hjem, vil dine fødder helt sikkert bære præg af dagens små eventyr og trænge til både at blive renset og få lidt ekstra pleje.

 

Sådan ser hverdagen ud for din hunds poter. 🐶

 

De bare poter følger med i hverdagen gennem alt fra mudder, grus, småsten til asfalt, vejsalt samt kolde og varme underlag.

 

Derfor er det en rigtig god vane at give poterne lidt opmærksomhed, når I kommer hjem. Og nej, det behøver ikke betyde den helt store potevask i bruseren efter hver eneste gåtur.

 

En god poterutine kan faktisk være meget nemmere, end du lige tror. ♥️


1. Start med at kigge poterne efter 👀

Når I kommer hjem fra gåturen, så kig lige under poterne og mellem tæerne.

 

Småsten, grus, jord, græs og andet skidt kan nemt gemme sig her.

 

Det er også en god anledning til lige at mærke trædepuderne. Føles de som de plejer? Er de tørre? Er der sprækker? Er der noget, der sidder fast? Eller er der et område, din hund ikke bryder sig om, at du rører ved?

 

Jo mere vant din hund er til, at du rører ved dens poter, jo nemmere bliver både den almindelige pleje og fx negleklip. Så start gerne stille og roligt, og hav et par godbidder ved hånden ♥️


2. Vask kun poterne, når der er behov for det 🫧

En tør og nogenlunde ren pote behøver ikke den helt store omgang efter hver gåtur.

 

Men kommer din hund hjem med mudder, sand eller andet skidt siddende mellem trædepuderne, er det rart at få det væk både for din hund men også for dit gulv, møbler, hundekurven osv.

 

Som en hurtig men effektiv og plejende rengøring af poterne bruger jeg OurDogsLife no-rinse poteskum der indeholder blandt andet plejende aloe vera og glycerin. Skummet masseres omkring poten og mellem trædepuderne med flaskens børstehoved, hvorefter pote og snavs tørres af med det medfølgende håndklæde uden at poten skal skylles bagefter.

 

Er der tale om de virkelig mudrede poter (Hvor man næsten overvejer, om hele hunden skal direkte i bad) kan en poterenser med bløde silikonebørster indvendig gøre arbejdet MEGET nemmere. Her sænkes poten ned i beholderen med vand, mens børsterne hjælper med at løsne skidtet.


3. Tør godt mellem trædepuderne

Det her er nok den lille detalje, der er nemmest at glemme.

 

Efter rengøring bør poterne tørres ordentligt. Ikke kun ovenpå, men også mellem tæerne og trædepuderne.

 

Jeg synes faktisk, det er smart at gøre det til en fast del af rutinen:

 

Rens → tør → kig efter.

 

Så tager det ikke mange sekunder ekstra, og du får samtidig tjekket poterne regelmæssigt.


4. Hvad med tørre trædepuder?

Tørre og ru trædepuder på din hund skal du især være opmærksom på i perioder med kulde, varme eller meget tørre og hårde underlag.

 

Hvis trædepuderne trænger til lidt ekstra pleje, kan man bruge en potevoks på rene og tørre poter efter behov. Her bruger vi blandt andet B&B Potevoks Deluxe, som indeholder dansk bivoks og ravpulver og også kan bruges på fx tør snude og albuer.

 

Et lille tip er at gøre det, når der alligevel er faldet ro på derhjemme. Det er noget nemmere end at smøre fire poter på en hund, der allerede står klar ved døren til næste eventyr. 🤭


5. Hold øje med de små forandringer

En af fordelene ved at gøre potetjekket til en vane er egentlig ikke selve rengøringen – det er, at du lærer din hunds poter at kende.

Så er det også nemmere at opdage, hvis der pludselig er noget, der ser anderledes ud.

Til almindelig pleje af et mindre udsat hudområde kan det være rart at have et hudplejeprodukt i hundeskabet. B&B Sølvsalve er eksempelvis beregnet til udsatte hudområder og indeholder kolloidt sølvvand og økologisk aloe vera.

Men begynder din hund pludselig at slikke meget på én pote, halte, være øm eller har den fået et egentligt sår eller en skade, så er det ikke længere bare almindelig potepleje.

Her skal poten vurderes af en dyrlæge. ♥️

Hvis dyrlægen anbefaler, at et område skal holdes beskyttet, findes der blandt andet selvklæbende Anti-Lick bandage, som kan hjælpe med at holde skidt væk og forhindre hunden i at slikke direkte på området. Ved skader og sår ville jeg altid bruge bandage efter dyrlægens vejledning.


Den gode poterutine behøver ikke være kompliceret 🐾

For mig handler potepleje mest om de små vaner.

Kig poterne efter. Fjern skidt, når der er behov for det. Tør dem godt efter rengøring. Mærk efter, om trædepuderne trænger til lidt ekstra pleje.

Det tager ikke særlig lang tid, men gør det meget nemmere at holde øje med de fire små poter, der trods alt skal bære din hund gennem rigtig mange gåture. 🐶♥️

Vil du gøre poterutinen lidt nemmere, har vi samlet vores produkter til rengøring og pleje af poter lige her →


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar