Hos Seleshoppen vil vi gerne gøre det nemt og trygt at finde det rigtige til din hund. Derfor har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får fra vores kunder, så du hurtigt kan finde svar på det vigtigste!
Her kan du læse om levering, returnering, størrelser, seler, foder, godbidder, plejeprodukter og meget mere, vi vil løbende opdatere!
Vi ved, at hver hund er forskellig, og derfor handler god vejledning ikke om at presse et produkt igennem, men om at hjælpe dig med at vælge det, der passer bedst til din hund og jeres hverdag.
1. Jeg har tilmeldt mig nyhedsbrevet, men ikke modtaget min rabatkode på 10 procent
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi rabatkoden afsted med det samme. Nogle mailsystemer er bare lidt hurtigere end andre, så giv den gerne 5 til 10 minutter, hvis den ikke dukker op med det samme.
Tjek også gerne din spammappe eller mappen med uønsket post, da rabatkoder nogle gange kan lande der.
Har du modtaget mails fra os før, vil du ikke modtage en ny velkomstrabat, da koden kun gælder nye kunder ved første tilmelding.
Hvis mailen stadig ikke er kommet frem, kan du prøve at tilmelde dig igen og sikre dig, at mailadressen er skrevet helt korrekt. Nogle gange er det bare et enkelt lille bogstav, der driller.
2. Hvornår modtager jeg min pakke?
Vi har som udgangspunkt 1 til 3 hverdages levering på lagervarer.
Bestiller du efter klokken 16.00, tæller bestillingsdagen ikke med som en leveringsdag. Bestiller du for eksempel mandag aften, vil første hverdag i leveringstiden være tirsdag.
Vi sender ikke pakker i weekenden, da fragtfirmaerne ikke afhenter hos os lørdag og søndag.
Har du bestilt en vare med forudbestilling, bliver hele din ordre sendt samlet, når varen er klar til afsendelse. Vi splitter ikke ordrer op, selvom du har bestilt flere varer med forskellig leveringstid.
Forudbestilling fremgår altid tydeligt på hjemmesiden, både når du vælger variant og i produktbeskrivelsen. Det står også på din ordrebekræftelse, som du modtager på mail, under billedet af produktet.
Skulle der mod forventning opstå en forsinkelse på din ordre, kontakter vi dig selvfølgelig.
3. Jeg skal bruge en sele til min hund?
Jeg vejleder altid ud fra den enkelte hund og ikke racen, da to hunde af samme race sagtens kan være meget forskellige i både vægt, bredde, brystkasse og kropsform.
Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i din hunds mål og proportioner fremfor bare størrelse eller race.
For mig handler det om, at selen sidder korrekt på netop din hund, så den hverken strammer, glider eller begrænser bevægelsen.
Du er meget velkommen til at sende mig billeder af din hund, dens vægt og gerne mål taget efter denne guide:
https://seleshoppen.dk/storrelsesguide/
Så guider jeg dig til den størrelse og pasform, der giver bedst mening 🤍🐾
Vi tilbyder gratis ombytning, så skulle selen vi anbefaler ikke passe, betaler du ikke for at vi prøver at finde en anden, så længe man har fået vejledning!
KONTAKT: Naja@seleshoppen.dk
Fandt du ikke svar?
Finder du ikke det svar, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med personlig vejledning, så du kan føle dig helt tryg, inden du bestiller.
Seleshoppen er drevet af ægte hundenørderi, erfaring og kærlighed til hunde. Derfor får du ærlige svar, brugbare råd og hjælp fra nogen, der oprigtigt går op i hundes trivsel.