• Fri fragt over 499,- Fri fragt over 499,-
  • 101 dages returret 101 dages returret
  • Levering 1 - 3 hverdage Levering 1 - 3 hverdage
  • Dansk webshop med eget lager Dansk webshop med eget lager

Den ultimative pakkeliste til ferie med hund

Oprettet d.

 

Ferien er lige om hjørnet, tasken skal pakkes, og forventningerne er høje. Men har du husket alt til familiens firbenede medlem?

 

Uanset om turen går til sommerhus, camping, stranden eller sydpå, er det rart at være godt forberedt. Det giver mere ro på ferien for både dig og din hund.

 

Derfor har jeg samlet den ultimative pakkeliste, med alt det jeg selv vil tage med, så du nemt kan få overblik over alt det vigtigste.


Need-to-have

1. Husk EU-pas & vaccinationskrav

Skal I på ferie i udlandet, så husk at pakke hundens EU-kæledyrspas og tjek i god tid, at rabiesvaccinationen er gyldig.

 

Nogle lande har også særlige krav, som f.eks. behandling mod bændelorm, så det er altid en god idé at undersøge reglerne for jeres destination inden afrejse.

 

2. Foder & vand

Selvom ferien ofte byder på nye oplevelser, vil jeg faktisk anbefale, at din hunds foder forbliver det samme. Nye omgivelser kan være spændende nok i sig selv, og et foderskifte oveni kan hurtigt give en urolig mave. Det er der ingen, der har lyst til at bruge ferien på.

 

Hvis du synes, det er lidt besværligt at slæbe en stor fodersæk med på ferie, findes der heldigvis en rigtig smart løsning du kan lave et langsomt foderskifte over til inden afrejse. Hellä Frysetørret Fuldfoder fylder næsten ingenting i bagagen, men giver stadig din hund et komplet og næringsrigt måltid.

 

100 g frysetørret foder svarer nemlig til omkring 300 g råfoder. Du skal blot hælde den rette mængde i skålen, tilsætte vand og vente et par minutter, så er der serveret et lækkert måltid.

 

Og så må vi selvfølgelig ikke glemme vandet. Især på varme sommerdage er det vigtigt, at din hund altid har adgang til frisk vand.

 

Her er jeg selv ret glad for en drikkeflaske med indbygget skål. Den fylder minimalt i tasken, og så er det supernemt lige at tilbyde en tår vand på turen. En ekstra bonus ved B&B's 3-i-1-flaske er, at den nederste del også fungerer som opbevaring til godbidder.

 

3. Sele, snor & hundetegn

Ingen udflugt uden en komfortabel og veltilpasset sele din hund kan drage på eventyr i, og selvfølgelig en snor så i kan følges ad. Jeg vil anbefalde at tage en kort line med på max 3 meter og en longe line med på jeres tur.

 

Skulle i ved et uheld smutte fra hinanden er et hundetegn med dine kontakt oplysninger et klart must og faktisk et lovkrav.

 

Ferietip: Skal I til udlandet, så husk at skrive +45 foran dit telefonnummer på hundetegnet.

 

4. Eventuel medicin eller tilskud

Får din hund medicin eller daglige kosttilskud, så læg dem frem allerede, når du begynder at pakke.

 

Det er en af de ting, der er nemme at glemme, men som hurtigt kan give stress, hvis man først opdager det, når man er ankommet.

 

Mit bedste råd er altid at pakke lidt ekstra. Så er du dækket ind, hvis hjemrejsen bliver forsinket, eller hvis I spontant vælger at tage en ekstra dag på ferien.

 

5. Sikker transport

Sikkerhed under transporten er ikke et sted, vi ville gå på kompromis. Uanset om turen går 30 minutter til lufthavnen eller 10 timer gennem Europa, bør din hund altid være spændt sikkert fast.

 

Vi anbefaler altid at kombinere et hundebilsæde med CarSafe Crash Tested Hundesele, som er crash-testet og udviklet til at beskytte din hund ved kraftige opbremsninger og sammenstød.

 

Foretrækker du et transportbur, er Companion Foldbart Letvægts-Transportbur en praktisk løsning, der er nem at have med på farten. Skal I derimod ud på længere køreture, vil vi klart anbefale VarioCage. Da VarioCage er kollisions- og crash-testede og har en deformationszone, der absorberer stød og giver din hund den bedst mulige beskyttelse under kørslen.

 

Vidste du at.. tyskland blandt andet har et lovkrav om at din hund er forsvarligt sikret i bilen?

 

6. Førstehjælpskasse

Jeg har faktisk altid et førstehjælpskit liggende i bilen, også når vi ikke er på ferie.

 

Heldigvis får man sjældent brug for det, men det er en af de ting, man virkelig er glad for at have med, hvis uheldet skulle være ude.

 

En flænge i poten, en knækket negl eller en flåt er små ting, der hurtigt kan opstå, når man er ude på eventyr.

 

Derfor kommer Pawise Premium Førstehjælpssæt altid med på vores ture. Det fylder næsten ingenting, men indeholder de vigtigste ting til at håndtere de små uheld, så I hurtigt kan komme tilbage til feriehyggen.

 


Nice-to-have

7. Hundeseng, tæppe & legetøj

Noget af det bedste, du kan pakke til din hund, er faktisk noget, der allerede dufter af hjem.

 

En hundeseng, et tæppe eller yndlingsbamsen kan give tryghed i nye omgivelser og hjælpe din hund med at falde hurtigere til. 

 

De velkendte dufte skaber tryghed, ro og giver din hund et sted, hvor den kan slappe af og føle sig hjemme, også når I er langt væk.

 

Overvej evt. et køletæppe som også har en kølene effekt, hvis ferien byder på varme

 

8. Godbidder & godbidstaske

 

Godbidder er næsten uundværlige på ferien.

 

Nye omgivelser kan være fyldt med spændende dufte, så lidt ekstra motivation kan være guld værd for at skabe fokus på dig. En godbidstaske gør det nemt at finde dem hurtigt frem i enhver situation.

 

9. Høm-høm lorteposer

Det er nok ikke det mest spændende på pakkelisten... men lorteposer måske en af de vigtigste. 😅

Der er ikke noget værre end at stå midt på en gåtur og opdage, at den sidste pose allerede er brugt. Smid derfor en ekstra rulle i bilen, rygsækken eller godbidstasken, så er du altid forberedt.

 

10. Rejsetaske

Noget af det, der gør ferien nemmere, er at have alle din hunds vigtigste ting samlet ét sted.

En rejsetaske som Walk and dummy bag har god plads og giver dig hurtigt overblik over vandflasken, godbidder, snor og alt det andet, du skal bruge i løbet af ferien. Så slipper du for at lede efter tingene i bilen eller kufferten, hver gang I skal ud ad døren

 

11. Redningsvest

Skal ferien byde på ture i båd, kajak, på SUP eller andre oplevelser i og omkring vandet, er en redningsvest en rigtig god investering. Den giver ekstra opdrift så den hund ikke ligeså hurtigt bliver træt i vandet, og gør det nemmere at få din hund op af vandet, hvis uheldet er ude.

 

12. Tørredækken & håndklæde

Efter en svømmetur eller en regnfuld gåtur er det rart hurtigt at kunne få hunden tør igen. Et godt ekstra absorberende håndklæde klarer det værste, mens et tørredækken hjælper med at absorbere fugten og holder samtidig bilen, sommerhuset eller campingvognen lidt renere.

Det er en af de ting, man måske ikke tænker på hjemmefra, men som man hurtigt bliver glad for at have pakket.

 

13. Køleudstyr

Sommerferie betyder ofte varme dage, og nogle hunde har sværere ved varmen end andre. Her kan køleprodukter gøre en stor forskel for din hund. 

 

En køletæppe giver et køligt sted at slappe af, et kølehåndklæde er perfekt efter en gåtur eller en tur på stranden, og en kølevest hjælper med at holde hunden kølig undervejs. Du skal blot gøre vesten våd, så aktiveres køleeffekten, og når den tørrer, er det bare at tilsætte lidt mere vand.

 

Mit bedste råd: Husk, at køleprodukter er et supplement. Skygge, pauser og frisk drikkevand er altid det vigtigste.

 

14. Liner/ snore i flere længder

Ferien byder sjældent på de samme omgivelser hver dag. Den korte line er perfekt til byliv og cafébesøg, mens en lang line giver din hund frihed til at snuse og udforske på stranden, campingpladsen eller i skoven uden at du mister kontrollen.

Det er en lille ting at pakke, men en stor fordel at have med. Se snore i flere længder her

 

 


Rejse- og vaccinationsregler for hunde inden for EU

Skal din hund med på ferie i et andet EU-land? Så skal du have styr på de her ting inden i skal afsted.

 

✔️ Mikrochip: 

Din hund skal være ID-mærket med en mikrochip. Tjek også, at chippen er registreret med dine aktuelle kontaktoplysninger

 

✔️ Gyldig rabiesvaccination:

For at rejse inden for EU skal din hund være vaccineret mod rabies. Vaccinen skal være mindst 21 dage gammel før I må rejse.

 

✔️ EU-kæledyrspas:

Din hund skal have altid have et gyldigt EU-kæledyrspas med når i rejser i EU, som udstedes af en autoriseret dyrlæge. Passet skal blandt andet indeholde oplysninger om mikrochip og rabiesvaccination.

 

✔️ Husk at tjekke reglerne for dit rejsemål

Selvom der findes fælles EU-regler, kan nogle lande have særlige krav. For eksempel behandling mod bændelorm eller andre nationale regler.

 

Se mere information og evt. opdateringer på European Commission - Travelling with a pet within the EU


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar