• Fri fragt over 499,- Fri fragt over 499,-
  • 101 dages returret 101 dages returret
  • Levering 1 - 3 hverdage Levering 1 - 3 hverdage
  • Dansk webshop med eget lager Dansk webshop med eget lager

Hvilken olie skal min hund have?

Oprettet d.

 

Vores udvalg af lækre olier er skabt til dig, der går op i kvalitet, rene ingredienser og synlige resultater.

 

Hver flaske er nøje sammensat for at støtte din hunds velvære, fra blank pels til led og balance i kroppen.

 

Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at olier og tilskud er en støtte, men ikke en løsning til symptombehandling.

 

Fundamentet for din hunds trivsel starter altid med et godt og balanceret foder, der dækker din hunds behov.

 

Har du brug for en nørdet sparringspartner, der tager din hunds behov seriøst når den har symptomer, så er du altid velkommen til at kontakte mig her

 


Fårefedt

 

Et naturligt tilskud med sunde fedtsyrer, som bidrager til kroppens normale funktioner og understøtter en sund hud og blank pels. Mange ejere oplever, at pelsen fremstår mere glansfuld ved regelmæssig brug.


Produktet er særligt velegnet til aktive hunde, fx sportshunde og jagthunde samt hunde, der har brug for ekstra energi.

Det letfordøjelige fedt virker smørende i tarmene og kan især være en støttende fordel for hunde med tendens til hård eller træg mave.


Det kan også anvendes som smagsforstærker til kræsne hunde.


Tilskuddet bør introduceres gradvist, og produktet bør ikke anvendes til hunde med pankreatitis.

 

 

Fårefedt m. hvidløg

 

Rig på sunde fedtsyrer, som bidrager til kroppens normale funktioner, giver energi og understøtter en sund hud og blank pels. Mange ejere oplever, at pelsen fremstår mere glansfuld ved regelmæssig brug.

 

Hvidløget tilføjer et naturligt element, som kan understøtte hundens normale immunfunktion. Produktet er særligt velegnet til aktive hunde, fx sportshunde og jagthunde, samt til hunde, der har brug for ekstra energi.

 

Det letfordøjelige fedt virker smørende i tarmene og kan være en støttende fordel for hunde med tendens til hård eller træg mave.

Tilskuddet har også en mild appetitstimulerende effekt, hvilket kan være en hjælp for kræsne hunde.


Tilskuddet bør introduceres gradvist, så fordøjelsen vænner sig til det. Da fårefedt er energirigt, anbefales det at holde øje med hundens vægt. Produktet bør ikke gives til hunde med pankreatitis

 

 

Lakseolie

 

Indeholder naturligt omega-3 fedtsyrer, som hunde ikke selv kan danne i tilstrækkelige mængder. Fedtsyrerne understøtter en sund hud og pels og bidrager til kroppens normale funktioner, herunder led og kredsløb.


Lakseolie er et godt valg til hunde med tør hud eller mat pels, og mange ejere oplever, at den giver pelsen en flot glans.


Indholdet af DHA, en omega-3 fedtsyre, har betydning for hjernens normale udvikling og gør produktet velegnet til både hvalpe og voksne hunde.


Olien kan desuden bruges som smagsforstærker til hunde, der er kræsne med deres foder.


Produktet frarådes til hunde med pankreatitis.

 

 

Lakseolie & fårefedt

 

Kombinationen giver en afbalanceret fedtsyreprofil med både omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

 

Olien bidrager med omega-3 (EPA og DHA), som understøtter kroppens normale funktioner, herunder led, hjerte, kredsløb og immunforsvar. Mens fårefedt tilfører energi og understøtter hud, pels og fordøjelse.


Sammen bidrager de til en sund hud og blank pels, samt en god foderoptagelse.


Velegnet til alle hunde fra hvalpe og voksne til seniorer og meget aktive hunde, samt hunde med lav vægt.


Kan også bruges som smagsforstærker til kræsne hunde.

 

Det anbefales at introducere produktet gradvist, så fordøjelsen vænner sig til det. Produktet frarådes til hunde med pankreatitis.

 

 

Hampfrøolie & fårefedt

 

Denne kombination af energirigt fårefedt og hampfrøolie giver hunden et tilskud med omega-3 og omega-6 fedtsyrer i et afbalanceret forhold på 1:3.


De essentielle fedtsyrer bidrager til kroppens normale funktioner, herunder hud, pels, led, hjerte og kredsløb, og understøtter samtidig en sund hud og blank pels.


Hampfrøolien fremstilles af frøene og indeholder ikke THC. Tilskuddet kan anvendes som dagligt fodertilskud og bidrager til en god fordøjelse, men bør introduceres gradvist, så hundens mave vænner sig til forandringen.


Da fårefedt er energirigt, anbefales det at følge hundens vægt. Produktet bør ikke gives til hunde med pankreatitis.

 

 

Hampfrøolie

 

En naturlig kilde til omega-3 og omega-6 fedtsyrer, herunder GLA (gamma-linolensyre), i et afbalanceret forhold på 1:3.

 

De essentielle fedtsyrer bidrager til kroppens normale funktioner og understøtter blandt andet hud, pels, led og kredsløb.


Olien indeholder også E-vitamin og naturlige antioxidanter, som medvirker til at beskytte cellerne og fremme den generelle trivsel.
Hampfrøolie er letfordøjelig og kan anvendes som dagligt tilskud til hunde i alle aldre, fra hvalpe til seniorer.


Da olien udvindes af frøene, indeholder den ikke THC og har ingen rusvirkning.

 

 

Hørfrøolie

 

Naturligt rig på ALA, en plantebaseret omega-3 fedtsyre, som understøtter kroppens normale funktioner, herunder hud, pels, led og kredsløb.


Olien bidrager til en sund hud og blank pels og er et godt valg til hunde med tendens til tør eller sart hud.

 

Den er letfordøjelig og mild i smagen, hvilket gør den velegnet til hunde med følsom mave eller hunde, der foretrækker en plantebaseret kilde til fedtsyrer.


Hørfrøolie kan anvendes som dagligt tilskud til hunde i alle aldre, fra hvalpe og voksne til seniorer og aktive hunde.


Det anbefales at introducere produktet gradvist, så fordøjelsen vænner sig til det. Produktet frarådes til hunde med pankreatitis.

 

 

Sardinolie

 

En af de bedste kilder til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA og indeholder mere af disse fedtsyrer end lakseolie. De essentielle fedtsyrer bidrager til kroppens normale funktioner, herunder hud, pels, led, hjerte og kredsløb.


DHA-indholdet understøtter hvalpens normale udvikling, og olien er velegnet til hvalpe, voksne, seniorhunde samt avlshunde og drægtige tæver.


Olien kan give pelsen en flot glans og bidrager til en sund hud. Den har desuden en mild smag, som gør den velegnet som smagsforstærker til kræsne hunde.


Et letfordøjeligt tilskud, der giver alle hunde lidt ekstra pleje indefra, også aktive hunde.


Produktet bør ikke gives til hunde med pankreatitis.

 

 

Hestefedt

 

Et energirigt tilskud, der er velegnet til aktive hunde, f.eks. jagthunde samt til hunde, der har svært ved at holde vægten.

 

Produktet indeholder et højt niveau af umættede fedtsyrer, som er letfordøjelige og bidrager til kroppens normale funktioner, herunder hud og pels.


De essentielle fedtsyrer understøtter en sund hud og pels og kan være et godt valg til hunde med tendens til tør eller sart hud.
Det er desuden et godt alternativ til olier fra andre dyrearter, som nogle hunde kan reagere på.


Tilskuddet kan bruges som smagsforstærker til kræsne hunde.

 

Det anbefales at introducere produktet gradvist, så fordøjelsen vænner sig til det. Produktet frarådes til hunde med pankreatitis.

 

 


Find den rette olie til din hund her:


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar