• Fri fragt over 499,- Fri fragt over 499,-
  • 101 dages returret 101 dages returret
  • Levering 1 - 3 hverdage Levering 1 - 3 hverdage
  • Dansk webshop med eget lager Dansk webshop med eget lager

Alt du skal vide om flåten som hundeejer

Oprettet d.

Alt du skal vide om flåten som hundeejer

De er små, stille og næsten usynlige i hundens tætte pels – men flåter kan overføre sygdomme, der i værste fald kan ramme din hunds helbred hårdt. Som hundeejer er der mange ting, man gerne vil beskytte sin hund imod, og flåter er uden tvivl en af dem. Men hvor godt kender du egentlig fjenden?

 

I dette indlæg får du svar på:

🔎 Hvad er flåter egentlig?

📆 Hvor og hvornår skal du være særligt opmærksom?
🦠Hvilke sygdomme kan flåter overføre til din hunde?
⚠️ Hvordan spotter du flåtbid – og hvad skal du holde øje med?

Læs med og bliv klædt godt på – så du trygt kan tage hånd om din hund, når flåtsæsonen melder sin ankomst.

 

🔍Hvad er en flåt?

En flåt er en lille, blodsugende mide, beslægtet med edderkopper, der lever af at suge blod fra både dyr og mennesker.

Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten (Ixodes ricinus). Flåten har kraftigt udviklede munddele, som gør det muligt at bore sig fast i huden og blive siddende i op til 14 dage mens den suger blod.

I flåtens spyt findes et stof, der fungere som en lokalbedøvelse (så din hund ikke mærker biddet) og stoffet forhindrer også blodet i at størkne. På den måde kan flåten ubemærket suge sig mæt. 

💡Den kan faktisk vokse op til 200 gange sin oprindelige størrelse under et måltid!

Men vidste du at flåten ikke nødvendigvis dør efter måltidet? Flåtens livscyklus er typisk 2-5 år og består nemlig af tre stadier: larve, nymfe og voksen flåt. For hvert stadie skal flåten have et nyt blod-måltid for at fortsætte udviklingen.

 

Hvor og hvornår er flåter aktive?

Flåter trives i varme, fugtige og skyggefulde områder herunder skove, moser, krat, enge og i højt græs. De er mest aktive fra forår til efterår, typisk fra marts til november, afhængigt af vejrforholdene. I milde vintre kan flåter være aktive året rundt, hvis temperaturen er over 5 grader, men flåtens højsæson er om sommeren mellem juni og august.

⚠️Hvilke sygdomme kan flåter overføre til din hunde?

Ikke alle flåter er farlige – men nogle bærer på bakterier eller sygdomme, der kan gøre din hund alvorligt syg. De mest almindelige sygdomme er:

🦠 Borreliose (Lyme-sygdom)

Skyldes bakterien Borrelia burgdorferi, som flåten kan overføre, hvis den sidder fast længe nok.

🧫 Anaplasmose

En bakteriel infektion fra Anaplasma phagocytophilum, som påvirker immunforsvaret.

 

🔎 Hvordan spotter du flåtbid – og hvad skal du holde øje med?

Et godt tip er at gøre det til en vane at tjekke din hunds pels dagligt – især efter gåture i skoven eller højt græs. Flåter elsker varme, så hold øje:

✔️ Bag ørerne

✔️ I lysken og armhulerne

✔️ Rundt om halsen og snuden

✔️ Mellem trædepuderne

👉 Finder du en flåt? Så fjern den med det samme – brug en flåttang eller en pincet. 

 

Symptomer på flåtbid eller flåtoverførte sygdom 

Det kan være svært at opdage flåtbid, men hold øje med disse symptomer: 

🔹 Rødme eller hævelse på hundens huden.

🔹 Overdreven kløen eller slikken på et bestemt område.

🔹 Feber og træthed.

🔹 Pludselig halthed

🔹 Appetitløshed eller ændret adfærd.

📌 Oplever du en eller flere af disse tilstande hos din hund, og har mistanke om flåtbid, så kontakt din dyrlæge. 


🐶 Din viden er din hunds bedste forsvar

Din hund mærker ikke flåten. Den ved ikke, hvad der gemmer sig i græsset. Men det gør du. Og det er netop din viden, der gør forskellen – så din hund kan nyde livet, mens du passer på den i baggrunden.

Vil du vide mere om, hvordan du kan forebygge flåtbid naturligt og kemikaliefrit?
Så har vi lavet et blogindlæg, der guider dig til 3 nemme og effektive metoder mod flåter.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar